Elbiler
Ny Nissan LEAF 3.ZERO & e+ 3.ZERO
Nissan LEAF kommer nu i specialudgaverne 3.ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition.
Nissan LEAF er i forvejen en af de mest populære elbiler på markedet, og i 2018 var det den mest solgte model i Europa med mere end 40.000 afsatte eksemplarer og 380.000 på verdensplan.
Det nye større batteri i Nissan LEAF e+ 3.ZERO Limited Edition giver helt op til 385 kilometer på en enkelt opladning. e+ 3.ZERO-modellen kører 40 procent længere på en opladning end 3.ZERO på grund af sit Intelligent Power-optimerede batteri.
Nissan LEAF er en af de mest avancerede elbiler til dato. Hvad vigtigst er, så er der ingen udledning fra bilen, som gør den til et eksempel til efterfølgelse i disse klimatider.
De nye Nissan LEAF-modellen er ligesom tidligere 100 procent elektriske, så du slipper for at skulle tanke og kaste store summer efter dyre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Den nye model af elbilen er vokset markant siden sidst, og den er efterhånden blevet temmelig rummelig, så den også egner sig godt som familiebil.
Nissan LEAF 3.ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition lever på alle måder fuldt ud op til, hvad en almindelig bil er i stand til, og på langt de fleste punkter overgår denne elbil også sine artsfæller med flere kørelængder.
Nye smarte funktioner i 3.ZERO-modellerne
Den ny Nissan LEAF er spækket med smarte funktioner, som medvirker til at gøre køreoplevelsen til noget helt særligt. Intelligent Driving-teknologien øremærker Nissan LEAF 3.ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition-modellerne som nogle af de fremmeste og mest beundringsværdige elbiler på markedet lige nu og her.
Med en e-pedal accelererer og decelerer du, og du kan med samme pedal bremse og stoppe helt op. Pedalen er enkel og funktionel. Den giver en unik fornemmelse på vejene, og så føler du dig hele tiden i kontrol under køreturen.
ProPILOT sørger for, at du konstant holder dig midt på vejen, mens den intelligente fartpilot justerer afstanden til den forankørende bil. Oven i dette kommer Traffic Jam Pilot, som sætter Nissan LEAF i stand til automatisk at bremse bilen ved trafikpropper eller køkørsel. Med disse tiltag kommer stress og træthed aldrig til at påvirke din kørsel eller bringe dig i farlige situationer.
ProPILOT Park er endnu en af de højst beundringsværdige automatismer i elbilen. Du behøver blot at læne dig tilbage i sædet og nyde forestillingen, når din hyperintelligente, fiktive køreassistent klarer parkeringen for dig.
De intelligente funktioner, Nissan LEAF 3.ZERO-modellerne er udstyret med, giver ikke blot et ekstra pift til køreoplevelsen. De er også med til at øge din sikkerhed på vejene ved at beskytte dig mod de risici, som altid er forbundet med at færdes i tung trafik.
Nemt at oplade elbilen
Det har aldrig været nemmere at oplade din elbil med over 150 ChaDeMo-standere rundt i Danmark.
Det tager blot en time at gå fra 20 til 80 procent strøm ved en af disse hurtigladere.
Ellers har du altid mulighed for at benytte den indbyggede lader på 6,6 kW til at oplade bilen derhjemme. Du kan foretage en fuld opladning på bare 7,5 timer med 32A-laderen.
Der findes mere end 1.000 destinationsladere i Danmark, som giver samme effektive opladning til din Nissan LEAF 3.ZERO. I Europa er der flere tusinde ladestationer, der kan opfylde dit og bilens behov med omgående virkning.
Flere ladestationer kommer hele tiden til, og de er nemme at finde. I Danmark er det efterhånden muligt at oplade sin elbil ved mange supermarkeder. Du kan således klare indkøbene, alt imens elbilen tanker op til en ny tørn på vejene.
Du kan også vælge Eco-indstillingen i bilen, som gør det muligt at køre op til ti procent længere end normalt.
Femstjernet sikkerhedsbedømmelse
Nissan LEAF 3-ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition har modtaget de maksimale fem stjerner fra Euro NCAP, som er det officielle europæiske program for bedømmelse af nye biler.
Det er blandt andet de ovenstående funktioner, som ligger til grund for bedømmelsen.
Nissan LEAF råder over et af de mest avancerede systemer til førerhjælp, hvor teknologi som kamera og radar er i stand til noget som ekstraordinært som at genkende fodgængere på gaden og agere derefter.
Intelligent Driver-teknologien er i det store hele med til at værne om og øge din sikkerhed i trafikken, så du kan sætte dig tryg og veltilpas ind bag rattet i din nye elbil.
Fjernstyr bilen forud for køreturen
Som noget helt nyt er det muligt at fjernestyre Nissan-modellerne via NissanConnect EV-app’en.
Du kan på den måde forvarme kabinen, inden du sætter dig ind i bilen.
Du kan også tjekke batteriets rækkevidde, og hvordan status er på den igangværende opladning samt finde afstanden til den nærmeste ladestation ud fra din nuværende lokation.
8”-infotainmentskærmen i bilen giver mulighed for online-tjenester som for eksempel dør-til-dør-navigation blandt flere andre lukrative effekter.
Køb Nissan LEAF 3.ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition gennem Elbilernes Hus
Inden længe kan du købe de nye Nissan LEAF-modeller igennem Elbilernes Hus.
Er du betaget af biler, hvor der er kælet for detaljerne og med en teknologi og brugervenlighed i absolut topklasse, og ynder du samtidig at gøre miljøet en tjeneste, når du sidder bag rattet, så er Nissan LEAF 3.ZERO og e+ 3.ZERO Limited Edition lige noget for dig.
Har du aldrig nogensinde kørt i en elbil, så skylder du dig selv den oplevelse. Det er ganske enkelt en fornøjelse at sidde bag rattet i Nissan LEAF og lade sig servicere af de teknologier, bilen er forsynet med.
De nye Nissan LEAF-modeller vil kunne fås i flere forskellige farver og tofarvede kombinationer.
Prisen for Nissan LEAF 3.ZERO starter fra 312.500 kroner, mens Nissan LEAF e+ 3.ZERO Limited Edition vil blive udbudt til salg fra 357.000 kroner.
Batteriet i elbilen er omfattet af samme garanti som ved tidligere Nissan LEAF-modeller.
I Danmark vil der stadig være to års gratis strøm inklusive standardinstallation og leje af ladeboks indeholdt i prisen.
Kontakt os idag for at høre nærmere om den sidste nye elbil på markedet samt de muligheder, vi giver dig igennem Elbilernes Hus.